Byggeskik

Sulegården har fået sit navn efter de bærende stolper, suler eller højsuler, som står på sten midt i bygningen. Sulerne ender foroven i en tveje, hvori rygåsen, et kraftigt vandret tømmerstykke under tagryggen, hviler. Lange ranker blev fastgjort på hver sin side af sulerne, hvorfra de gik skråt ned over bjælkerne og fæstnedes på vægstolperne. I stedet for spær brugtes hængetræer, der hænger enkeltvis over åsen og støtter forneden på tagremmen.

Copyright Hjerl Hede