Museernes Samvirke i Vestjylland
Stubmølle


Stubmøllen fra Frøslev blev oprindeligt opført i Store-hedinge i året 1778, men blev i 1886 erhvervet af møller Nielsen Thomsen, som overførte den til Frøslev.

Stubmøllen har sit navn efter den stub, om hvilken hele møllen drejes. Stubben er et svært stykke egetømmer, der holdes i lodretstående stilling af otte skråstivere, hvoraf de fire er dobbelte.

Møllehuset drejes ved hjælp af spillet, som er forbundet til møllens trappe med en jernkæde. Vingerne er 20 meter lange, og møllens arbejdsydelse ved passende vind anslås til 15-18 tønder korn i timen.

Stubmøllen blev flyttet til Hjerl Hede i 1931, og sammen med Vinkelgården var møllen den første spæde begyndelse til bygningssamlingen i Den Gamle Landsby.

I 2005 fik Stubmøllen en ny vinge.



Tilbage
Søg igen
Yderligere info

Copyright Hjerl Hede